LEAN og ‘Vi plejer’

Lean

 

 

 

 

 

 

 

 

Betyder ‘LEAN’ at læne sig tilbage?

Sådan kan det tit se ud. Det lyder smart, når man siger, at man benytter LEAN-værktøjer til optimering. Men smarte termer gør det ikke alene.

LEAN-principperne handler blandt andet om tidsbesparelse, systematik, orden, minimering af fejl og opnåelse af bedre kvalitet. Og det kan ingen blive uenige om, man gerne vil arbejde for. Men uden grundlæggende sund fornuft, når man ikke langt.

Jeg er overbevist om, at alle helst vil arbejde effektivt og ‘få noget fra hånden’. De fleste synes, de er gode til ‘sund fornuft’, men er de nu også det? ‘Vi plejer’-syndromet dræber ‘sund fornuft’ uden, man er opmærksom på det. Forandringer virker skræmmende på mange. Men hvis man vil holde sin administration ‘fit’ er ‘plejer’ nødt til at få en pæn, men endegyldig begravelse. Herefter kan den sunde fornuft vinde indpas, og arbejdsrutiner og processer optimeres.

 

SmallOffer4

  • At forestå begravelsen af ‘plejer’
  • At gå i spidsen for den strukturerede fornufts indtog

 

Jeg har masser af erfaring med at begejstre stålsatte ‘vi plejer”-medarbejdere. En veludviklet fantasi gør, at jeg som regel hurtigt kan trylle et eller andet ud af ærmet, som vil gøre hverdagen nemmere. Så er der næsten altid ‘hul igennem’. Jeg har i mange situationer selv udført ‘helt almindeligt’ kontorarbejde og kan derfor nemt sætte mig ind i hvilke knapper, der kan trykkes på.

Man opnår kun det optimale, hvis medarbejderne støtter op om processen. Og medarbejdernes viden er afgørende for en løsning, der skal være baseret på sund fornuft. Når jeg kan visualisere målet og gevinsten ved et tiltag, kan jeg få ‘midlet’ til at synes overskueligt, så medarbejderne har lyst til at yde, hvad der skal til.

Jeg begejstres af, hvordan fantasi og kreativitet kan bruges til at skabe struktur og orden.

Jeg inspireres af det umulige, og jeg er vant til at vinde!